Bigården ejes og drives af Margit og Otto Jørgensen, og alle vores bier står på vores adresse.
Vi begyndte i 2017 med et enkelt stade og har nu mellem otte og ti alt efter årstiden.
Vi producerer og sælger honning, bivoks og andre biavlsprodukter, som bierne indsamler lokalt inden for en afstand på et par kilometer.
At honningen indsamles lokalt betyder, at bierne bestøver lokalt til glæde for vilde blomster, landbrugsafgrøder, frugttræer og bærbuske. Smagen varierer alt efter, hvilke blomster bierne har besøgt. Se mere nedenfor.
Bisværme afhentes, men vi påtager os ikke bekæmpelse hverken af bier eller hvepse.
Vores produkter sælges fra vores hjemadresse, på Stofmøllen ved Fåborg, Skåstrup Strand ved Bogense og markeder.
Vi udfører selv alle arbejdsopgaver lige fra pasning af bierne, høst og forarbejdning af produkterne samt salg. Vi kan derfor yde grundig og personlig vejledning. Vi viser gerne bigården frem. Har du lyst til at se, hvordan det foregår, så sig til.
Vi har ingen webbutik, men du kan ringe og bestille varer hos os. Vi pakker dem, så du selv kan hente dem.